Billig hjørnesofa på udsalg

Hjørnesofaen er tit det møbel, der fuldender stuen. Hjørnesofaen emmer af hygge og komfort, og så kan du stille den både langs væggen eller midt i rummet som en selvstændig sofa ø. Køber du en billig hjørnesofa, så er der plads til at dase for hele familien. Udvalget på det danske marked er bredt, så du kan få alt fra en læder hjørnesofa i knækket brun til en klassisk svensk stof model i pastelfarve. Når du vælger din nye hjørnesofa, så skal du have både materiale, placering, farve, størrelse og design med i dine overvejelser.

Her klæder vi dig på at til at vælge den helt rigtig type til dit hjem! På den ene side får du gode tips til at finde de bedste hjørnesofa tilbud, og på den anden side får du al den nødvendige viden med på møbeljagten. Når du vurderer kvalitet, så kan du bruge samme parametre som ved andre typer af sofaer. Det vil sige, at du bør kigge efter polstring og ergonomisk støtte, hvordan den skal rengøres, og selvfølgelig hvilket materiale benene er lavet i. Der er stor forskel på træ og plast, og valget afhænger ofte af dine præferencer for enten en sofa, der blender ind, eller én der skiller sig ud.

De mest populære hjørnesofaer lige nu

Nu er det tid til at give nogle gode bud på de mest populære billige hjørnesofaer i dag. Nedenfor har vi håndplukket otte forskellige modelser med hver deres forcer inden for komfort, design og pris.

Lotus Hjørnesofa med chaiselong

lotus chaiselongsofaDu kan næsten høre det på navnet ”Lotus”. Her taler vi om en zen-agtig, smuk og stilren hjørnesofa, der skaber ro og balance i stuen. Sofaen her har både pufafslutning og chaiselong, så der er fleksibilitet i sidde- og liggepositioner. Betrækket af stof flankeres af solide og spinkle ben, der er lavet i hvidolieret egetræ. Nordisk og enkelt. Indretningsmæssigt kan sofaen spille sammen med et hav af stilarter – lige fra skandinavisk minimalisme til storby boheme-stemning.

Polyetherskum sørger for en behagelig siddeflade, og det er desuden ekstremt modstandsdygtigt over for fugt. Det hjælper derfor med at holde din sofa ren og hygiejnisk. Du kan få forskellige betræktyper til sofaen alt afhængig af smag og behag. Har du lyst til en nakkestøtte, hvis du for eksempel sidder op og læser meget – så kan du tilkøbe det.

Specifikationer

  • Farver: Grøn, grå og blå.
  • Materiale: Golf gråt stof
  • Ekstra: Højrevendt chaiselong og puf.

Cleveland Hjørnesofa med chaiselong

cleveland hjørnesofa fra ILVALeder du efter en billig hjørnesofa, som rammer stilsikkert og har et ungt look, så er Cleveland-modellen måske din nye ven! Der er plads til hele fem personer i den rummelige hjørnesofa, som har en venstrevendt chaiselong. Designerne bag sofaen har tænkt komfort ind i alle dele af sofaen. Armlænene har den perfekte højde, der giver god støtte både i siddende og halvliggende position. Ryg og sæde er polstret med polyetherskum, som sikrer, at underlagt er blødt. Designet er smagfuldt og tidløst, præcis ligesom farvepaletten.

De smukke små ben er lavet i olieret fyrretræ, og de fuldender den skandinaviske stil. Prismæssigt ligger denne model i et behageligt leje, og du får rigtig meget kvalitet for pengene. Husk på, at en sofainvestering næsten altid holder i mere end ti år!

Specifikationer

  • Farver: Rose, lysegrå, sort og normal grå.
  • Materiale: Antracit stof
  • Ekstra: Chaiselong.

New York hjørnesofa

New York hjørnesofa med syv modulerDenne elegante syv-modulers hjørnesofa med pufafslutning har med sine to hjørnedele masser af plads til hele familien. Sofaen vil holde sig flot og skarp i mange år frem, da den er polstret med koldskum, som giver fasthed. Selve stoffet er polyester af typen Mano, som er ekstra slidstærkt. Derfor er modellen god til børnefamilier og dem, der har mange gæster i huset.

Sofaens konstruktion er lavet af solidt træ, og den hviler på små sorte ben, der matcher sofaens tre farvemuligheder ganske fremragende. Puffen giver en ekstra side, så du faktisk får hele tre længder med denne New York version. Serien er en klassiker, fordi den giver køberen mulighed for selv at sammensætte sin drømmesofa, så den passer til behov og kvadratmeterplads. Selve designet er meget stramt og strømlinet, så du tager ikke indretningsmæssige chancer ved at vælge denne solide crowdpleaser.

Specifikationer

  • Farver: Blå, grå og lysegrå.
  • Materiale: Polyester
  • Ekstra: Puf

Manhatten 2 personers chaiselong sofa

Manhatten 3 personers chaiselong sofaLet og stor på samme tid, diskret og samtidig markant. Det er ord, som ganske fint beskriver dette udvalgte hjørnesofa med chaiselong tilbud. Manhattan sofaen til tre personer består af et modul med armlæn, et midtermodul og så en chaiselong. Sidstnævnte kan du få både i højre- og venstrevendt udgave alt efter smag og behov. Det har selvfølgelig at gøre med, hvilket hjørne i stuen, du gerne vil placere den i.

Sofaen er betrukket med det meget fint vævede stof Urban, som du kan få i hele syv farveversioner. De tæller alt fra grøn til guld, så der er noget for enhver visuel smag. Konstruktionen går helt ned til gulvet, hvor sofaen hviler på nærmest usynlige ben af plastik. Det giver et solidt udtryk og lægger op til, at man endelig bare skal smide sig og dase løs. Der er PU-skum i både sæde og ryg for ekstra fasthed under brug.

Specifikationer

  • Farver: Grøn, lysegrå, guld, mørkeblå, antracitgrå, blå og petrol.
  • Materiale: Urban-stof.
  • Ekstra: Chaiselong (både højre- og venstrevendt).

Arizona hjørnesofa med 2 nakkestøtter

Arizona hjørnesofa med 2 nakkestøtterMed sine to lange og smalle sider, så udstråler Arizona hjørnesofaen simplicitet og overskud. Sofaen er lavet i slidstærkt polyesterstof, som suppleres af elegante ben i naturlige lyst egetræ. Der er rig mulighed for, at to voksne personer kan slænge sig på langs samtidigt på denne vendbare model. Målene lyder på 225 centimeter i dybden, 315 centimeter i længden og godt 81 centimeter i højden. Det kræver derfor et stort og frit hjørne at have plads til den. Husk dog også, at du med fordel kan stille din nye hjørnesofa centralt i rummet. Det skaber både dynamik og hygge.

Der er inkorporeret koldskum i sofaen, som er mere elastisk end for eksempel traditionel polyetherskum. Det yder støtte til kroppen, både når du ligger ned og sidder op i sofaen.

Specifikationer

  • Farver: Blandt andet hvid og mørkegrå.
  • Materiale: Stof/polyester.
  • Ekstra: Vendbar.

Natuzzi hjørnesofa – Editions B814

Natuzzi hjørnesofa – Editions B814Denne smukke læder hjørnesofa inviterer til at smide sig ned og slappe af i de bløde puder efter en lang dag. Modul hjørnesofaen består af fire dele, nemlig to endemoduler, et midtermodul og et hjørnemodul. Betrækket er Madison 20RB brunt læder, som holder i mange årtier og er utrolig nemt at rengøre. Sofaen er derfor ideel til den store familie, hvor der er plads til både børn og husdyr. Du får et ekstremt luksusmøbel her, og derfor er prisen også derefter. Køber du Natuzzi hjørnesofaen, så er du dog sikker på at have høj kvalitet, der kan gå i arv i familien i generationer.

Benene er lavet i wengébejdset træ, som bidrager til det klassiske udseende. Sofaen her er den type, som man forventer at finde på et luksusresort, og den emmer af klasse. I forhold til fyld, er der både tænkt koldskum og fiberfyld ind i konstruktionen.

Specifikationer

  • Farver: Brun
  • Materiale: Læder
  • Ekstra: Ekstra moduler kan tilføres efter smag og behov.

Grå Oslo sofa til hjørnet

Grå Oslo sofa til hjørnetEn sofa bliver næppe flottere end denne brede og skinnende udgave, der blandt andet fås i grå. Oslo modellen fungerer godt som hjørnesofa, da den har en chaiselong. Du vælger selv, om chaiselongen skal være højre- eller venstrevendt. De meget smalle metalben løfter sofaen og giver den et let udtryk – på trods af at den faktisk er hele 354 centimeter bred og 157 centimeter dyb.

Sofaen er lavet i slidstærkt polyester stof, som har en Martindale på 25.000. Det er rigeligt til en familiesofa i hjemmet, så du kan godt regne med, at den holder sig frisk i mange år frem. Peeling-værdien er på 4 ud af 5, så du bliver ikke generet af små stofbolde. Du får her en yderst moderne, lækker og holdbar hjørnesofa med chaiselong, som er ideel til både filmhygge, meditation og eftermiddagslæsning.

Specifikationer

  • Farver: Fem forskellige
  • Materiale: Polyester
  • Ekstra: Højre- og venstrevendt chaiselong

Umbria Hjørnesofa med chaiselong

Umbria Hjørnesofa med chaiselongDenne 6-personers hjørnesofa har alt, hvad det komfortable hjerte måtte begære. Både sidde- og liggekomfort er i top, da hynderne er godt polstrede med både koldskum, polydun og Nozag fjedre. Disse tre elementer gør, at sofaen føles som en drøm at flyde på. Vil du gå all in på luksus, så kan du overveje at tilkøbe nakkestøtte og armpude. Er du på udkig efter en hjørnesofa sovesofa, så er denne store og ergonomisk tunede Umbria sofa et super bud.

En sofa af denne her karakter vil uden tvivl binde rummet sammen. I midten er der plads til både et bredt tæppe og et stort sofabord, så du kan skabe din helt egen perfekte sofa ø. Grå er nem at kombinere med andre farver som rød, grøn og lilla.

Specifikationer

  • Farver: Grå.
  • Materiale: Beach 2380 Stof.
  • Ekstra: Tre forskellige slags polstring og plads til seks personer.

Billig hjørnesofa med chaiselong

Når du nu allerede er gået all-in med en af de mest behagelige møbeltyper, hvorfor så ikke tage skridtet videre? En hjørnesofa med chaiselong giver den ultimative flyder-oplevelse, fordi du har hele tre sider at strække dig på. En chaiselong er en slags lille skammel, der fungerer som åben udbygning for enden af sofaens ende side. Ofte kan du få den samme model med henholdsvis højre- og venstrevendt chaiselong alt efter, hvad der passer bedst til din stueindretning. Chaiselongen giver en følelse af luksus og rummelighed, og kombineret med hjørnesofaens pladsbesparende design, er det en fremragende løsning til både store og små hjem.

Nu tænker du måske, at et så stort møbel må koste en bondegård. Men det er faktisk ikke tilfældet! Du kan sagtens finde et godt hjørnesofa tilbud, hvor der er medfølgende chaiselong. Desuden betaler du typisk ikke så meget ekstra for udbygningen – den følger jo med i sofaens design! Prisen hænger mere sammen med producent, materiale og polstring frem for chaiselongen i sig selv.

Valg af materiale

Overordnet set er der tre typer af materiale at vælge imellem, når det kommer til din nye hjørnesofa:

  1. Læder
  2. Stof
  3. Velour

Hvert materiale har fordele og ulemper rent æstetisk og vedligeholdelsesmæssigt. Her får du en kort oversigt:

Læder

Ægte læder er et naturmateriale, som oprindeligt laves af ko-hud. Det er eksklusivt at lave møbler med, især fordi det kan holde i årtier. Hvor ægte læder vil ændre karakter over tid (en del af charmen), så findes der også kunstlæder lavet af blandt andet polyester. Det får ikke brugsspor, men til gengæld holder det heller ikke i nær så lang tid. Køber du for eksempel en hjørnesofa med chaiselong i læder, så får du et naturligt og lækkert møbel, der oser af karisma. Læderfarverne er for det meste i forskellige nuancer af brun og sort, men du kan også finde både rød og hvid på markedet.

En af læderstoffets helt store forcer er, at det er utrolig nemt at rengøre. Du kan tage pletter med en opvredet klud, og lædersofaer er nemme at børste af for hår, hvis der har ligget dyr i dem. Du behøver derfor ikke bekymre dig om at spilde hverken rødvin, vingummi eller cola i din nye hjørnesofa, hvis den er lavet af læder!

Stof

Stofudgaven er nok den mest klassiske model, som de fleste associerer med, når de hører ordet ”hjørnesofa”. Du kan få dine nye hjørnesofa i stof i et væld af farver; rød, grøn, blå, grå, brun og så videre. Disse farver kommer af og til i spændende og eksperimenterende mønstre. Tekstil ligger prismæssigt en del under læder, så hvis du er tilbudsjæger eller arbejder med et mere begrænset budget, så er det sandsynligvis det bedste bud. Husk at der findes utrolig mange forskellige stoftyper som mikrofiber eller bomuld.

Er din sofa betrukket med stof, så er den en anelse sværere at gøre ren sammenlignet med læder. Spilder du, må du hurtigt skynde dig at suge væsken op og tørre efter med en klud. Alternativt tages hele betrækket af og vaskes grundigt i vaskemaskinen.

Velour

Med velour får du den frække retro version af hjørnesofaen. Farven på velour virker altid meget kraftig, og materialet adskiller sig ved, at vævningerne er meget tætte. Derfor er det nemt at tørre op, hvis der skulle komme smuds, skidt eller væske på siddeunderlaget. Omvendt er det lidt sværere at holde sofaen ren for hår, der på grund af den stærke farve ses meget tydeligt. Går du op i komfort og et lidt royalt look, så kan velour meget vel være drømmeløsningen, når du skal ud og investere i en ny hjørnesofa.

Hvor lysfølsom er din hjørnesofa?

Uanset hvilket materiale, du kaster din kærlighed efter, så er der et parameter at have i mente: Nemlig lysfølsomheden eller den såkaldte ”Martindale” indikation. Det er en skala for, hvor slidstærk din sofas materiale er. Mens ”Martindale” ofte bruges om sofaer i stof, så kan den også bruges ved læder og velour. En sofa i et privat hjem skal helst ligge på omkring 15.000-30.000. Det er fordi, at det er et af de møbler, der bruges hyppigst af familiens medlemmer. Hvis der er meget run på, så kan det være, at du for en sikkerheds skyld skal prøve at komme op på over 30.000. Men det er normalt mest ved sofaer, der står i offentlige rum og bliver slidt op hurtigere.

Martindale fremgår ikke altid af en sofas produktspecifikationer. Men du er altid i din gode ret til at spørge den pågældende forhandler ad. Når du browser hjørnesofa udsalg på nettet, så husk at tjekke efter det. På samme måde kan du også holde øje med pilling skala. Det handler om, hvor mange små kugler, der dannes af stoffet ved din stofsofa. Farveægthed indikerer, hvor stærk farven er.

Flotte farver

Ingen tvivl om, at farve har en afgørende rolle at spille, når du skal finde en ny og billig hjørnesofa. Sofaen er et af de mest centrale møbler i stuen, og den vil helt naturligt blive blikfang og samlingspunkt. Den øvrige indretning i form af tæpper, lamper, artefakter, stole, borde og så videre skal spille sammen med sofaen, og derfor bør du vælge dens udtryk med omhu. Især en hjørnesofa, som typisk fylder mere i rummet end en lille konventionel 2-personers sofa. Når du kigger farver, så kan du med fordele tænke i tre forskellige kategorier:

Varme jordfarver: Jordfarver er afdæmpede og tæller for eksempel mørkegrøn, mørkeblå eller brun. Disse farver er utrolig gode til sofaer, fordi de udstråler ro, hygge og nærvær. Desuden kan de kombineres med et utal af andre farver som røde tæpper, gule lamper eller lilla vaser uden problemer. Når du surfer online efter gode hjørnesofa udsalg, så opdager du hurtigt, at jordfarver er stærkt repræsenterede.

Pangfarver: Tænk på et blinklys. Rød advarer os og får os til at stoppe. Gul beder os om at være på vagt. Det er blot et eksempel på, hvilken effekt pangfarver har. De holder os vågne, stimulerer og kalder på opmærksomhed. Køber du en hjørnesofa i for eksempel orange, så signalerer det kreativitet og overskud. Forestil dig, hvor meget kant en orange veloursofa vil give i hjørnet af stuen! Husk dog lige at trække vejret og tænk dig om en ekstra gang, inden du køber en skrigrød sofa. Den skal jo være der i mange år, og du skal være lige så glad for farven om tre år som nu.

Minimalistiske farver: Her i Norden er vi jo glade for de minimalistiske farver. Det vil typisk være en grå hjørnesofa eller en i forskellige toner af sort og hvid. Fordelen ved at vælge standardfarverne er, at du kan køre den samme stil i hele hjemmet med et clean look. Hvid skaber for eksempel en følelse af renhed og overblik, hvilket mange finder behageligt i en presset hverdag.

Indret din sofakrog med andre fine møbler

Som nævnt kan du placere din hjørnesofa to steder i rummet: Enten langs hjørnet eller centralt. Valget handler om at vurdere, hvor mange kvadratmeter, der er i stuen, og hvorvidt sofaen skal binde rummet sammen, eller hvorvidt den skal udgøre grundstenen i en hyggekrog. Uanset hvilken lokation, du lægger dig fast på, så overvej de omkringværende møbler. Hvilke materialer, farver og former skal din sofa spille sammen med? Skal velour hjørnesofaen kombineres med et teaktræ-bord fra 1970’erne, eller skal det i stedet være et moderne marmorbord?

Når du søger efter en billig hjørnesofa, så bør du overveje det designmæssige sammenspil med følgende møbler:

  • Sofabord
  • Tilhørende lænestole eller kurvestole
  • Gulvtæppe
  • Lamper (væghængte eller stående)
  • Dekorationer som lys, plakater, magasiner eller planter.
  • TV

Det kan være en rigtig god idé med en tentativ plantegning over stuen, så du kan lege med indretningselementer og eksperimentere. Typisk har du noget interiør i forvejen, som sofaen skal passe til.

Vælg den rette størrelse

Lidt firkantet kan man dele hjørnesofaer op i to kategorier størrelsesmæssigt. Køber du en 2 personers hjørnesofa eller en 3 personers hjørnesofa, så er der tale om en lille hjørnesofa. Køber du en 4-personers hjørnesofa eller endda en til 6 eller 8 personer, så er vi oppe i de store størrelser. Grundlæggende handler valget om tre ting:

  1. Antal personer i husstanden
  2. Antal kvadratmeter i stuen
  3. Antal møbler

Der er forskellige fordele og ulemper ved at vælge henholdsvis en stor hjørnesofa og en mindre en af slagsen.

Lille hjørnesofa til det mindre hjem

Små hjørnesofaer har den store fordel, at de ikke optager så meget plads i rummet. Bor du i en mindre lejlighed alene eller med en partner, så er det formentligt tilstrækkeligt med en to- eller trepersoners sofa. Du vil da skulle udnytte rummet til alle dine møbler, og sofaen må ikke fylde for meget. Hvis du tænker meget pladsbesparende, kan du faktisk også få hjørnesofaer med sovefunktion og opbevaring til for eksempel dyner og puder.

En lille hjørnesofa kan du også snildt kombinere i sæt, så du har to identiske sofadele eller måske en komplimentærende lænestol til at læse eller se TV i. Hjørnesofaen har selvsagt altid to sider, og det vil den lille udgave også have.

Stor hjørnesofa til den store stue

Er I en familie med over tre personer, så kan det være en god idé at skalere op i størrelse. Her kan du både få sofaer, der har ekstra plads i bredde og længde, og så dem der har for eksempel chaiselong eller puf for ekstra liggeplads. Som hovedregel er det altid bedre at have lidt ekstra sofarum, så der også er plads til gæster. De fleste kan godt lide at strække sig ud og flyde i hjørnesofaen.

En 6-personers hjørnesofa kræver dog selvsagt noget plads, og de er bedst til en stue på minimum 30 kvadratmeter eller med højt til loftet. På den måde føles det aldrig trangt i rummet. Det kommer dog an på, hvor mange andre møbler du skal have i stuen – om du for eksempel skal have en stor reol eller et spisebord.

Sådan måler du op

I dag er der mange muligheder for selv at designe din hjørnesofa med henholdsvis endemodul, midtermodul og puf eller chaiselong-afslutning. Særligt ved de store varehuse som ILVA. Det vil sige, at du selv har stor indflydelse på din nye hjørnesofas størrelse. Men uanset hvordan du vender og drejer den, så kommer du ikke udenom at skulle tage grundige mål minimum to gange i stuen. Det bør du gøre for simpelthen at undgå at købe en for stor model, som ikke passer ind. Selvom de fleste forhandlere har returret i noget tid efter køb, så er det ikke besværet værd at få transporteret en sofa i de forkerte mål hjem.

Når du måler, skal du finde tallene for tre ting: Højde, dybde og bredde. Højde er fra det nederste af benene til det øverste af puderne eller eventuelt nakkestøtten. Dybden er fra kant til kant indad på selve sofaen, mens bredde er selve længden på sofaen fra den ene yderste siddeflade til den anden. En hjørnesofa har selvsagt minimum to sider, så husk at få målt begge op. Tag højde for, at der skal være lidt plads mellem sofa og væg.

Køb din hjørnesofa online

Afslutningsvist giver vi dig et par gode bud på, hvor du kan købe din billige hjørnesofa online. Alle de nævnte forhandlere herunder har jævnligt gode hjørnesofa tilbud, hvor du kan få de samme kvalitetsmodeller til stærkt nedsatte priser. Desuden har de gode købsbetingelser, så du som forbruger kan føle dig helt tryg ved at handle der. Vi har lagt vægt på gode danske forhandlere.

ILVA.dk

ILVA logoHos ILVA – det førende danske møbelhus – finder du en nem oversigt over chaiselongsofaer, modulsofaer og hjørnesofaer. Alle velegnede modeller at have stående i hjørnet af din stue. ILVA har utrolig smukke billeder og gode produktbeskrivelser, så det er en fornøjelse at online shoppe hos dem. ILVA her flere fund til stærke priser og et bredt udvalg af smukke klassiske sofaer i læder eller stof i afdæmpede farver. Det er perfekt, hvis du skal have en hjørnesofa til et skandinavisk hjem, hvor der er lagt vægt design og detaljer. ILVA har mange år på bagen herhjemme, og sofaerne har altid været det vigtigste for stifter Jørgen Linde.

Sofa.dk

Sofa logoHos Sofa.dk finder du store hjørnesofaer med bred siddeplads til stærkt reducerede priser – af og til 50 procent! Du kan nemt filtrere din søgning efter højre- eller venstrevendt, farve og materialer. En stor fordel for dig, som er stilbevidst og ved, hvad du går efter. Der er smukke veloursofaer til herskabslejligheden og mere moderne firkantede loungeudgaver. Udvalget er rigtig stort. Sofa.dk er en dansk virksomhed med base i Thy. De har specialiseret sig i nethandel med sofaer, og derfor har de stor ekspertise på området. De udvælger de bedste sofaer fremstillede på det europæisk marked.

MyHomeMøbler

my home møbler logoLeder du efter et godt hjørnesofa udsalg på nettet, så kan du også med fordel browse MyHomeMøbler. De ligger i en prisklasse, hvor alle kan være med, uden at gå ned på kvalitet af hverken materiale, farve eller holdbarhed. Hjørnesofaerne er rummelige, og du finder mange open end versioner og et bredt læderudvalg. De fleste er sat ned med over halvdelen af den oprindelige salgspris. MyHomeMøbler er gode til 6-personers sofaer, da de fører mange store modeller. Du finder et hav af både højre- og venstrevendte hjørnesofaer på siden.